Hvem kan stemme?

Man kan stemme til et folketingsvalg, hvis man er dansk statsborger, har fast bopæl i Danmark, i Grønland eller på Færøerne og er fyldt 18 år.

Alder for at stemme?

Man skal være fyldt 18 for at kunne stemme. Sådan har det ikke altid været – her kan du se, hvordan valgretsalderen har udviklet sig:

1849-1915: 30 år

1915-1953: 25 år

1953-1961: 23 år

1961-1971: 21 år

1971-1978: 20 år

1978- : 18 år

Skal man bo i Danmark for at kunne stemme?

For at opfylde betingelsen om ”fast bopæl” skal man være tilmeldt folkeregisteret i Danmark.

Der er dog undtagelser for visse danskere, der opholder sig i udlandet. Man har f.eks. ret til at stemme, hvis man arbejder for Udenrigsministeriet (diplomat) eller er udsendt af en dansk myndighed, virksomhed eller forening. Det gælder også, hvis man opholder sig i udlandet på grund af uddannelse eller helbred, eller hvis man skriver under på, at man har til hensigt at vende tilbage til Danmark inden 2 år efter udrejsen. Reglerne er bestemt i folketingsvalglovens § 2.

Valgret og Grundloven

Det er grundloven, der definerer betingelserne for, hvem der har valgret og dermed er valgbare til Folketinget, regionsråd, kommunalbestyrelser mv. Af grundloven fra 5. juni 1953 fremgår det at:

Valgretsalderen kan ændres med en vedtagelse af lovforslaget i Folketinget, som efterfølgende vedtages ved en folkeafstemning.

Valgret til Folketinget giver automatisk valgret ved alle andre offentlige valg (regions-, kommunal-, menighedsråds- og Europa-Parlamentsvalg) samt ved folkeafstemninger.

Valgbarheds- og valgretsalderen følges ad, ud fra det grundsyn at, hvis man ikke kan vælge, kan man heller ikke vælges (udtrykkes ligeledes i lov om valg til Folketinget).

Tagged med:
  • hvem har stemmeret i danmark
  • hvornår har man stemmeret
  • hvem havde stemmeret i 1849
  • hvornår får man stemmeret
  • hvem har ikke stemmeret i danmark
  • hvornår er man stemmeberettiget
  • hvornår er man stemmeberettiget i en forening
  • anything