Det var en rigtig flot brudekjole, jeg solgte til en kunde i dag i den forretning med alt muligt udstyr til bryllupper, hvor jeg er ansat. Men det er bestemt også en flot pige, der skal bære den til sit bryllup om et par uger. Hun er forholdsvis høj, men meget velskabt og med de rigtige proportioner, så det var let at finde den rigtige kjole til hende, og det er endda ikke nødvendigt med nogen ændringer overhovedet.

Der er bestemt ikke tale om en specielt afslørende brudekjole – faktisk vil jeg kalde den model for en af de mest tækkelige, vi har i forretningen. Så da hun havde valgt den, blev jeg lidt overrasket over, at hun efterfølgende med et smil sagde, at hun jo også skulle have noget lækkert til sin bryllupsnat, for ham ”stodderen”, som hun sagde, skulle i hvert fald ikke slippe let fra den nat.

Og jeg skal da love for, at hun mente det, for hendes valg af undertøj viste klart, at hun gik efter at være så udfordrende som overhovedet muligt. Hun gik bestemt ikke efter de billige varer, og hun understregede da også overfor mig, at hun var villig til at betale for at få noget undertøj af ordentlig kvalitet, for det skal jo ikke kun bruges på bryllupsnatten, sagde hun.

Jeg startede med at vise hende nogle BH’er, som jeg selv syntes passede godt til den kjole, hun havde valgt. Hun var meget nøjeregnende med de BH’er og undersøgte dem meget grundigt, og jeg bemærkede, at hun var temmelig interesseret i låsetøjet bagpå, hvilket undrede mig lidt.

Hun kunne nok fornemme min undren, så hun betroede mig, at hun og hendes tilkommende mand godt kunne lide, at hun opførte en striptease som optakt til en rigtig hyggestund, og derfor foretrak hun BH’er, der er hurtige og nemme at tage af.

Nåh ja, svarede jeg, det er jo altid ekstra pirrende med lidt kolorit på sexlivet, og jeg kunne ikke lade være med at sende en tanke til min egen mand, som også sætter pris på, at vi leger lidt med hinanden som optakt til det ægteskabelige samliv, men det fandt jeg nu ingen grund til at fortælle min kunde om.

Hun fandt en BH, hun syntes om, og så skulle hun selvfølgelig også have en par trusser i en stil, der er egnet til at sætte gang i en mands fantasier. Jeg blev ikke spor overrasket over, at hun koncentrerede sig om vores udvalg af G-strengs trusser, og hun fandt da også hurtigt frem til et par, der passede til hendes smag.

Og så valgte hun også at købe en hofteholder i samme mærke som både BH’en og trusserne. Hun lagde ikke skjule på, at hun ikke er vant til at bruge hofteholder, for til daglig bruger hun normalt selvsiddende strømper, hvis hun har lyst til at være lidt udfordrende, hvilket et par almindelige strømpebukser ifølge hende ikke kan være.

Da vi var færdige med at handle, formanede jeg hende om, at gommen ikke måtte se undertøjet før på bryllupsnatten.

 

Inspiration kan du finde både hos House of Lingerie og hos Tempted by Night

Post to Twitter Post to Facebook