# Stormvejr og byggepladshejs

> Den 28. oktober 2013 målte DMI et vindstød på 53,5 meter i sekundet ved Kegnæs Fyr på Als. Danmarksrekord. Stormen fik navnet Allan, og den ramte en helt almindelig mandag, hvor byggepladser over hele landet…

## Metadata

- URL: https://www.hvodden.dk/stormvejr-og-byggepladshejs.htm
- Markdown URL: https://www.hvodden.dk/stormvejr-og-byggepladshejs.md
- Published: 2026-10-29T15:41:29+01:00
- Modified: 2026-10-29T15:41:29+01:00

## Content

Den 28. oktober 2013 målte DMI et vindstød på 53,5 meter i sekundet ved Kegnæs Fyr på Als. Danmarksrekord. Stormen fik navnet Allan, og den ramte en helt almindelig mandag, hvor byggepladser over hele landet havde stilladser, kraner og hejs stående.

Tretten år senere er det igen sidst i oktober. Stormsæsonen er begyndt. Og det er vel et godt tidspunkt at stille et spørgsmål, som sjældent bliver stillet om et materialehejs: hvad sker der med lasten, når det blæser?

De fleste guides om materialehejs handler om kilo. Hvor meget hejset kan bære, hvor højt det kan køre, og hvor hurtigt det når op. Det er relevante tal. Men de fortæller kun halvdelen af historien.

## Vægt er kun halvdelen af regnestykket

Et materialehejs har et typeskilt med en maksimal last i kilo. Vinden læser ikke typeskiltet. Den er ligeglad med, om pallen vejer 400 eller 1.400 kilo. Den interesserer sig for, hvor stor en flade den kan få fat i.

Den britiske brancheorganisation Construction Plant-hire Association har regnet på det med et hverdagseksempel: en almindelig krydsfinerplade på cirka 1,2 x 2,4 meter. Ved 9 m/s presser vinden på pladen med en kraft svarende til omkring 15 kilo. Stiger vinden til 14 m/s, er tallet 38 kilo. Vinden blev godt halvanden gang så kraftig. Belastningen blev mere end fordoblet.

Forklaringen er fysik. Vindtrykket vokser med kvadratet på hastigheden. Lidt mere blæst giver altså meget mere kraft.

### Gipspladen som sejl

Tænk på en paraply en blæsende dag. Den vejer næsten ingenting, og alligevel kan den rive armen bagud. Sådan er det også med en stak gipsplader, isoleringsplader eller facadeplader på en åben platform. Vægten ligger langt under, hvad hejset er godkendt til. Fladen er til gengæld stor, og den rejser sig mod vinden som et sejl.

Det er her, valget af hejs får betydning, længe før stormen kommer. Hos [UniHejs, der udlejer materialehejs fra 800 til 5.000 kg](https://unihejs.dk/service/materialehejs/), kan flere af modellerne læsses fra tre sider. Det lyder som en detalje om bekvemmelighed. I blæsevejr handler det også om at kunne læsse fra den side, hvor bygningen giver læ, i stedet for at stå med en plade i favnen på den side, hvor vinden kommer ind.

Hvem på pladsen tænker over den fremherskende vindretning, når hejset placeres i opstartsfasen? Placeringen er en af de beslutninger, der afgør, om man formår at [øge effektiviteten på byggepladsen med den rette hejseløsning](https://unihejs.dk/oeg-effektiviteten/), eller om hejset ender som det sted, hvor alle står og venter.

### Vinden i 40 meters højde er en anden vind

Den næste misforståelse handler om højden. Vejrappen på formandens telefon viser typisk vinden målt i 10 meters højde. Hejsets øverste ladested sidder måske i 30 eller 40 meter.

Construction Plant-hire Association bruger en enkel tabel for åbent terræn. I 30 meters højde er vindhastigheden omkring 17 procent højere end i 10 meter, og i 40 meter er den cirka 22 procent højere. Det lyder beskedent. Men husk kvadratet. 22 procent mere vind giver næsten 50 procent mere tryk på den flade, der står på platformen.

| Højde over terræn | Vindhastighed i forhold til 10 m | Vindtryk på lasten i forhold til 10 m |
| --- | --- | --- |
| 10 meter | 1,00 | 1,00 |
| 20 meter | 1,10 | ca. 1,21 |
| 30 meter | 1,17 | ca. 1,37 |
| 40 meter | 1,22 | ca. 1,49 |

Kolonnen yderst til højre er udregnet ud fra den britiske tabel. Den viser noget, der sjældent bliver sagt højt: en last, der er nem at håndtere ved terræn, kan være en helt anden sag ved øverste dæk. Viser telefonen 15 m/s, er der i 40 meters højde tale om godt 18 m/s.

## Hvornår skal hejset stå stille?

Et hejs, der holder pause, leverer ingenting. Det mærkes især, hvis stilstanden kommer som en overraskelse klokken ti om formiddagen med tre fag ventende på femte sal. Derfor er spørgsmålet om vindgrænser lige så meget et spørgsmål om drift som om sikkerhed.

### Grænsen står i brugsanvisningen

Svaret findes i fabrikantens brugsanvisning, som angiver den højeste vindhastighed, hejset må køre i. Den er ikke ens for alle maskiner. En sikkerhedsvejledning fra den vestaustralske afdeling af fagforeningen CFMEU sætter for eksempel grænsen for materiale- og personhejs ved 20 m/s, samme niveau som for tårnkraner. Det er et udenlandsk eksempel og ikke en dansk regel. Men det giver en fornemmelse af størrelsesordenen.

Og 20 m/s i 40 meters højde svarer ifølge tabellen til omkring 16 m/s i 10 meter. Det er en blæsende efterårsdag. Ikke en storm.

### Når hejset er parkeret

Der findes også en grænse for, hvad hejset skal kunne holde til, når det står stille. Den europæiske standard for byggepladselevatorer, EN 12159, angiver den vind, konstruktionen mindst skal dimensioneres til ude af drift. I den mildeste vindzone er det 30 m/s for dele under 10 meter og 35 m/s for dele mellem 20 og 50 meter.

Sammenlign med Allans 53,5 m/s. Standarden er lavet til hårdt vejr, men en orkan er noget andet. Når en stormvarsling kommer, gør det en forskel, om platformen er tømt, parkeret og lågerne lukket, eller om der står en halv palle plader tilbage fra eftermiddagen.

#### Hvor sidder vindmåleren?

I Storbritannien har flere entreprenører monteret vindmålere direkte på hejsene. Et eksempel i Considerate Constructors Schemes database over god praksis beskriver hejs, der selv kører til parkeringsetagen og bliver der, når vinden overstiger alarmgrænsen. Først når vinden har lagt sig, går de i drift igen.

Det flytter beslutningen fra en travl fører med en telefon til en måling i den rigtige højde. En lille investering. Og en ret præcis måde at fjerne gætteriet på.

## Stormdagen hører hjemme i planen

Efterårets byggeplads kan ikke flytte stormene. Men den kan flytte lasterne. Det kræver, at nogen begynder at sortere leverancer efter fladen og ikke kun efter vægten.

### Lastlisten kan sorteres efter vejret

DMI’s prognoser giver typisk et par dages varsel om blæst. Det er nok til at bytte rundt på leverancerne:

- Paller med mursten, fliser og sækkevarer er tunge og kompakte. De har en lille flade og tåler en blæsende dag bedre.
- Gips, krydsfiner og isoleringsplader er lette og flade. De hører hjemme på de rolige dage.
- Vinduer og facadeelementer kombinerer stor flade med høj værdi. Her koster et skævt løft dyrt, også selv om ingen kommer til skade.

Det er ikke raketvidenskab. Det er jo bare almindelig logistik, hvor vejret får en linje i planen på lige fod med leveringstider og mandskab. Alligevel sker det sjældent, for vinden bliver opfattet som noget, der rammer, og ikke som noget, man planlægger efter.

### Leverandøren som sparringspartner

Her bliver hejsleverandøren mere end en udlejer af stål og motorer. UniHejs hører til blandt de førende danske leverandører af materialehejs, materialeplatforme og personhejs, med landsdækkende opstilling og service. Firmaet har leveret hejs til byggerier som Novo Nordisk i Gentofte og CPH Pulse på Havneholm i København SV, hvor vinden fra havnen er en fast følgesvend.

Den erfaring kan bruges, før masten rejses. Hvor skal hejset stå i forhold til bygningens læside? Hvilke ladesteder bliver mest udsatte? Hvordan parkeres platformen, når en storm er varslet? UniHejs’ kunder fremhæver netop hurtig respons og fjernsupport, som kan løse tekniske problemer uden at sende en montør ud. På en blæsende uge, hvor timerne er knappe, er det ikke en luksus.

Typeskiltet på et materialehejs fortæller, hvad det kan bære. Det fortæller ikke, hvad vinden lægger oveni. Det tal skal nogen regne på, inden stormen gør det for dem.