Tjekkiet?

Den tjekkiske republik er med sine nuværende grænser et stadigt ungt land. Republikken blev dannet den 1. januar 1993, som det ene af to arvinger efter det tidligere Tjekkoslovakiet. Tjekkoslovakiet gennemlevede den fredelige Fløjlsrevolution og blev pr. 1. januar 1993 delt til Tjekkiet og Slovakiet. Tjekkiet blev medlem af NATO i 1999 og den 1. januar 2004 medlem af EU. Før Anden Verdenskrig var Tjekkoslovakiet et af de ti mest industrialiserede lande i verden og det eneste centraleuropæiske land, der forblev et demokrati indtil 1938.

Tjekkiet består af de to historiske landskaber Bøhmen og Mähren og en lille del af landskabet Schlesien. Det er omgivet af land på alle sider og nabolandene og grænselandene er Tyskland i nord og vest, Østrig i syd, Slovakiet i øst og Polen i nord. Prag 50°05′ N 14°25′ E

Landet er ganske frodigt pga. de mange floder der løber gennem landet. Af disse kan nævnes Elben og Moldau.

De største byer i Tjekkiet er České Budějovice, Brno, Plzeň, Olomouc og Prag er hovedstaden.

Sproget der tales i Tjekkiet er tjekkisk. Præsidenten hedder Václav Klaus og premierministeren hedder Mirek Topolánek.

Den tjekkiske hovedstad Prag er over 1 000 år gammel og rig på historiske bygninger i forskellige arkitektoniske stilarter. Derfor er byen blevet et yndet sted for mange internationale filmproducenter. I Prag er der bl.a. blevet indspillet “Attentat”, den handler om den tjekkiske modstandskamp under den tyske besættelse og om attentatet mod Heydrich, den tyske statholder. “Dresden 1945”, den handler om bombardementet af Dresden i 1945. Begge film er af tjekkiske instruktører og m. tjekkiske skuespillere.
Prag ligger i bakkerne på begge sider af Moldau floden. Byen regnes for en af Europas smukkeste hovedstæder, og Prag har da også fået tilnavnet, Den Gyldne Stad.  Prag er den største by i Tjekkiet. Byen har 1.198.094 indbyggere (2006).

Prags borg blev grundlagt i det 9. århundrede, og omkring denne opstod der et samfund, der hurtigt udviklede sig til byen Prag. Som et vigtigt handelsknudepunkt blev byen tidligt et mødested for kulturer, og den udviklede sig til en betydelig europæisk kulturby. Prag blomstrede ikke mindst i det 14. og det 16. århundrede, hvor byen var hovedstad i det tysk-romerske rige. Især byens midte har været udsat for skiftende kulturelle påvirkninger, der blandt andet har efterladt en usædvanlig række af bevaringsværdige bygningsværker opført i varierende arkitektoniske stilarter. Dette forhold har givet byen en plads på UNESCO’s Verdensarvsliste fra 1992.

Tjekkiet er ikke det rigtige sted at tage hen hvis man vil på badeferie. Der er nogle søer, som man kan bade i, hvis ikke man er alt for sart, men ingen hvide sandstrande og krystalklart vand. Hvis du vil se bjerge og alper med sneklædte tinder om sommeren er Tjekkiet heller ikke det rigtige sted at tage hen. Tjekkiet er utrolig smukt og anderledes end noget andet. Der er dog bjerge og mulighed for klatring hvis det er det man føler for.                                                                                 Bortset fra havet og de skarpe tinder har Tjekkiet det hele. Lavland, opdyrkede marker, floder, søer, skove og bjerge. Grænseovergangen til Tjekkiet ved byen Teplice ligger i bjergene, men allerede ca. 30 km sydligere kommer man ned i lavlandet, som strækker sig til Prag. Ca. 70 km nordøst for Prag ligger Jicín og den ligger på grænsen til Cesky Raj, som betyder Det bøhmiske paradis. Det er “bløde bjerge” men med nogle besynderlige klipper mellem træerne. Udefra ligner det ikke noget særligt. Og for gangbesværede og handicappede er det måske ikke det helt store hit. Man skal nemlig helst kunne køre ind i området og tage på vandre/klatretur, før man virkelig oplever den enestående natur. Det sjove ved disse bjerge er (i modsætning til Alperne), at man kan klatre i dem selv om man ikke er professionel og ikke har andet udstyr end et par gummisko, man vil opleve en helt anden verden. Undergrunden består hovedsagelig af den vulkanske stenart basalt kombineret med porøs smulder. Med tiden er den bløde sten gået bort og tilbage står de imponerende lodrette klipper.

Blandt Prags bemærkelsesværdige seværdigheder ud over borgen kan nævnes Karlsuniversitetet, der blev grundlagt i 1348, Karlsbroen, flere kirker og torvet i Staré Město, den gamle bydel. Byen har et stort og varieret kulturliv, der inkluderer det verdenskendte teaterkompagni, Laterna magika, den årlige musikfestival “Prager-foråret” samt minder om byens kendte forfatter Franz Kafka. Verdens næststørste stadion, Strahov-stadion, anvendes ikke længere til idrætsbegivenheder, men til koncerter med store internationale musiknavne.

Tagged med:
  • hvad er der at se i brno tjekkiet
  • hvad hedder grænsen mellem tyskland og tjekkiet
  • tjekkiet bjerge vandre

Post to Twitter Post to Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *