Menu Luk

Hvordan holdes småkager sprøde

Homemade heart-shaped cookies with sugar topping, perfect for Valentine's Day.

Hvorfor bliver brunkagerne bløde efter en uge, mens honningkagerne skal være bløde fra start? Svaret står sjældent i opskriften. Det gemmer sig i to ting, de fleste overser: hævemidlet og kagedåsen.

Julebagning handler om tradition. Men den handler også om kemi, og når du forstår den, holder småkagerne både form og sprødhed langt ind i januar.

Hævemidlet bestemmer, hvordan kagen ældes

De gamle julesmåkager bruger hævemidler, som moderne hverdagsbagning næsten har glemt. Hjortetaksalt, potaske og natron står i opskrifterne af en grund, og de kan ikke bare byttes ud med bagepulver.

Rikke Hedegaard, der som postdoc på KU Life har forklaret forskellene over for Ingeniøren, peger på en vigtig detalje: potaske suger vand til sig. Det er derfor, honningkager holder deres bløde konsistens. Hjortetaksalt arbejder modsat. Det frigiver både ammoniak og kuldioxid, og fordi ammoniakken lugter, egner det sig kun til flade kager med stor overflade, hvor lugten kan fordampe. Tænk jødekager og honninghjerter.

Gastrofysiker Morten Christensen fra UCL har testet det i praksis. Han bagte brunkager med potaske, hjortetaksalt og bagepulver ved 190, 200 og 210 grader. Bagepulveret gav blødere kager ved samme bagetid, fordi der siver vand ud, når hævemidlet nedbrydes. Hjortetaksaltet gav en let porøs struktur.

Hævemiddel Kemisk navn Typisk i Betydning for holdbarheden
Hjortetaksalt Ammoniumhydrogencarbonat Jødekager, honninghjerter Tørre, sprøde kager, når ammoniakken er fordampet
Potaske Kaliumcarbonat Brunkager, honningkager Binder fugt og kan holde kagen blød
Natron Natriumhydrogencarbonat Pebernødder, æbleskiver Kræver syre i dejen, fx sirup eller kærnemælk
Bagepulver Natron med syre og stivelse Moderne varianter Reagerer straks og giver blødere resultat

Pointen er enkel. Hævemidlet bestemmer ikke kun, hvordan kagen hæver. Det bestemmer også, hvordan den opfører sig i dåsen bagefter.

Skålen er det første værktøj

Inden kemien går i gang, skal dejen samles. Her har en god røreskål større betydning end man skulle tro, for julebagning er ofte store portioner og fast dej, der skal æltes, hvile og arbejdes med igen.

Margrethe-skålen blev skabt i 1954 i Sigvard Bernadottes og Acton Bjørns designstudio i København og opkaldt efter prinsesse Margrethe, den senere dronning. Hældetuden, grebet og den skridsikre bundring er tegnet til præcis det arbejde, julebagningen kræver. Den nyeste version er lavet i plastmaterialet Durostima og tåler både mikroovn og fryser. Køber du et låg til, kan dejen hvile i køleskabet i den samme skål, som du rørte den i. Du kan se Rostis udvalg af Margrethe-skåle her.

Hos Kram&Kanel står skålene side om side med det udstyr, der skal bruges i de næste trin, blandt andet bageudstyr fra Blomsterberg med tyller og sprøjteposer, som du kan se her. Det er en fordel, når du planlægger en hel bagedag og vil have det hele i én ordre.

Fra kødhakker til sprøjtepose

Vaniljekransen er den småkage, der bedst viser, hvordan redskaberne har formet traditionen. En af de tidligste opskrifter står i L. Eibes kogebog fra 1849. Allerede i 1859 anbefalede A.C. Dragsted i sin håndbog for husmødre, at dejen blev trykket gennem en sprøjte og formet til små kranse.

Det helt store skift kom sidst i 1800-tallet. De nye kødhakkemaskiner blev leveret med et skjold med stjerneformet hul, og pludselig fik vaniljekransene ens tykkelse og det riflede tværsnit, vi kender i dag. Pynt blev overflødigt.

I dag er det sprøjteposen med stjernetyl, der klarer arbejdet i de fleste køkkener. Mette Blomsterberg, der er uddannet konditor fra Kransekagehuset i København og vandt bronze ved EM i konditori få år efter, har udviklet en serie af bageredskaber til hjemmebagere. Det er professionelt værktøj skaleret ned til et almindeligt køkken.

Et råd, der redder mange vaniljekranse: sprøjt dem ud på bagepapiret, og stil pladen i køleskabet et kvarters tid før bagning. Kold dej flyder mindre ud. Varm dej mister mønstret, før ovnen når at sætte det.

Dåsen er et lille klimakammer

Nu til den del, få tænker over. Sukker er hygroskopisk. Det tiltrækker fugt. Lægger du sprøde og bløde småkager i samme dåse, begynder fugten at vandre fra de bløde kager over i de sprøde, indtil begge ender med nogenlunde samme konsistens.

Bagerne hos amerikanske King Arthur Baking kalder det den vigtigste regel for opbevaring af småkager: gem aldrig sprøde og seje kager sammen. Resultatet er, at de sprøde mister deres knas, mens de bløde tørrer ud.

Forestil dig dåsen som et rum med to personer, hvor den ene sveder og den anden fryser. Efter en time har de samme temperatur. Ingen af dem er tilfredse.

Sådan sorterer du julens småkager

Den klassiske danske julekagedåse rummer ofte både sprøde og bløde typer. Del dem op efter tekstur, ikke efter udseende.

  • Sprøde kager: vaniljekranse, brunkager, jødekager, pebernødder og finskbrød
  • Bløde kager: honningkager, honninghjerter og kokostoppe
  • Køleskabskager: havregrynskugler og konfekt med smør eller fløde

Hold også stærke krydderier adskilt fra de milde smørkager. Nelliker og ingefær fra brunkagerne trækker over i vaniljekransene, hvis de ligger sammen i ugevis.

Afkøl helt, før låget kommer på

Den mest almindelige fejl sker i minutterne efter ovnen. Lunkne småkager afgiver damp. I en lukket dåse har dampen ingen vej ud, så den sætter sig som fugt på kagerne igen.

Lad derfor kagerne køle helt af på en bagerist. Først når de er kolde hele vejen igennem, er de klar til dåsen.

Når skaden er sket

Er brunkagerne alligevel blevet bløde, kan de reddes. Læg dem på en bageplade, giv dem omkring fem minutter ved 175 grader, og lad dem køle helt af igen. Fugten fordamper, og sprødheden vender tilbage.

Planlæg bagningen efter holdbarhed

Mange bager i den rækkefølge, lysten byder. En bedre plan er at bage efter, hvor længe kagerne holder.

Bag først Bag midt i december Bag sidst
Pebernødder og brunkager, der tåler uger i en tæt dåse Vaniljekranse og jødekager Kager med meget smør, fyld eller chokolade, der hurtigere bliver harske

Fedtrige småkager og kager med fyld som chokolade eller frugt kan blive harske eller mugne hurtigere end de tørre klassikere. De hører derfor til sidst på listen. Har du lavet for meget dej, kan den fryses i godt indpakkede ruller og bages, når dåsen er ved at være tom.

Den syv slags-tradition, som især kendes fra Norge og Sverige, har aldrig haft en officiel liste. Det samme gælder den danske julekagedåse. Men måske er det værd at tænke på antallet af dåser frem for antallet af slags. For syv slags i én dåse er i virkeligheden én slags efter ti dage.