Indstilling af kontorstol?

“Hvordan skal jeg indstille min kontorstol bedst muligt, så jeg undgår skader, når jeg sidder mange timer ved skrivebordet og ved computeren?” Sådan lød spørgsmålet fra Inger-Marie fra Lille Skensved, og det er et yderst aktuelt spørgsmål, som vi gerne vil besvare.

Bedste indstilling af kontorstol

Det er vigtigt at forstå, at en siddende arbejdsstilling på en stol ved et skrivebord er fysiognomisk fuldstændigt imod, hvad den menneskelige krop er beregnet til, og det er den primære årsag til, at så mange mennesker døjer med smerter og deciderede skader i ryg, lænd og nakke. Men arbejde ved computeren skal vi jo, så derfor er det vigtigt, at vi dels benytter hæve/sænke borde og – ikke mindst – sidder perfekt i en virkeligt ergonomisk kontorstol, når vi sidder.

En af de bedste og nemmeste beskrivelser at følge har vi fundet hos istol.dk, der også er en af de kendte leverandører af ergonomiske kontorstole:

  1. Sæt dig på kontorstolen, og sørg for at sidde på siddefladen, så du kan have en knyttet hånd mellem din knæhaser og stolens sædeforkant. På samme tid skal dine fødder have fuld kontakt til gulvet.
  2. Slap helt af i dine skuldre, og lad vær med at spænde i overkroppen. Din sædehøjde skal justeres op, så dine albuer kan hvile på stolens armlæn.
  3. Langt de fleste kontorstole har en sædevinkelindstilling – din har garanteret også – og den skal justeres, så der ingen tryksteder kommer på dine lår. Samtidig skal du holde overkroppens hoftevinkel mellem 90 og 95 grader, da det optimerer og stabiliserer din holdning, eftersom din ryg bliver rettet op.
  4. Lændestøtten skal være i din bæltehøjde. Dette indstilles på selve ryglænet på kontorstolen.
  5. Det er alfa omega at din overkrop holdes ret, når du sidder ned i mange timer. Dette justeres ved ryglænet, men pas på ikke at pege for meget fremad med din overkrop.
  6. Husk, at den bedste siddestilling er, når du søger for at variere din siddestilling. Dette er især en detalje, som rigtig mange glemmer.
    Ekstra info til 6. trin: Giv dig selv lov til at rejse dig og gå væk fra kontorstolen. Stræk ud i nakken, ryggen og sørg for at gå en mindre tur. En 10 meters gåtur et par gange er bedre end ingenting! Kilde

Sørg for at bevæge dig ofte i løbet af dagen. En af de bedste øvelser til at strække hele kadaveret ud:

Stil dig i ret position. Stræk dine arme helt ud foran dig og lad dine tommelfingre pege mod hinanden. Stræk nu begge arme helt op over hovedet – helt strakte – samtidig med at du drejer dine tommelfingre om, så du skubber mod en imaginær væg bag dig. Det skal virkelig kunne mærkes i brystmusklerne, før du skubber nok. Hold stillingen i nogle sekunder – og start så forfra. Gentag 10 gange mindst 3 gange dagligt. Det er ekstremt effektivt, og du vil mærke, hvordan dit bryst og din ryg “åbner” sig.

Tagged med:
  • indstilling af mousetrapper

Post to Twitter Post to Facebook

One thought on “Indstilling af kontorstol?

  1. Tak for interessant læsning…. Jeg har selv haft en del rygproblemer pga for meget stillesiddende arbejde, og det er jeg næsten kommet til livs ved at ændre måden jeg sidder på. Og så har jeg kombineret det med at jeg hver time rejser mig og og strækker kroppen lidt, det hjælper rigtig meget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *