Menu Luk

Juleindbrud

Der er faktisk noget, jeg savner i år her op til jul. Det er lidt sjovt. Og jeg er faktisk glad for, at jeg savner det. Det drejer sig om alle de der kampagner, man altid bliver bombarderet med hvert år op til jul og nytår, og som handler om sikkerhed. Om at sikre sit hus, når man rejser på juleferie. Eller som handler om, hvordan man undgår ulykker med fyrværkeri. Men i år lader det til, at de kampagner slet ikke er nødvendige. For det første, fordi sundhedsmyndighedernes og regeringens anbefalinger er, at vi ikke rejser væk fra vores bolig. For det andet de fleste af os vil sikkert gerne følge anbefalingerne.

Låsesmeden

Så hvis jeg var en professionel låsesmed i København, ville jeg være lidt bekymret. Der vil nok ikke være så mange indbrud, som der plejer at være i julen. På den anden side, så ville jeg da – hvis jeg var låsesmed i København – glæde mig meget over at kunne få en fredeligere jul sammen med min familie. Det plejer jo at være en periode, hvor der sker mange indbrud. Og låsesmedene har altid travlt i den periode. Ja, der vil selvfølgelig være tilfælde, hvor en forsinket julefrokost er blevet afholdt – måske i små grupper – og hvor der vil være mindst 1 person, der har smidt sine nøgler væk. Så helt fri i julen kan de københavnske låsesmede nok ikke tage. Men bare tanken om, at de ikke bliver kaldt ud til hjem, hvor der har været indbrud, fordi familien er på juleferie i Jylland og skal skifte låsen i hoveddøren ud, må da være lidt befriende for dem, ikke? Ikke mindst på Nørrebro for tiden.

Pres andre steder

På den anden side, så vil der jo også stadig være pres på hospitalerne. Sådan som situationen ser ud lige nu, så er jeg helt enig i det, hvis der kommer et direkte forbud imod at samle sig i grupper, der er større end 9 personer. Også selv om man må finde sig i, at man ikke ser dele af familien. Vi kommer jo ud på den anden side af denne pandemi med sejr. Vi kommer til at se dem alle sammen. Alle dem. vi savner her i julen. Igen. Det er jeg overbevist om. Jeg er bare glad for, at jeg ikke er ansat på et hospital. Det må rent ud sagt være meget svært. Hvis ikke direkte et helvede! Så, ja. Mit råd: Nyd, at du savner alle kampagnerne om, hvordan du sikrer dit hus imod indbrud, imens du er væk her i julen. For du skal slet ikke være væk. Du skal blive hjemme. Og du skal sørge for at hygge sammen med dem, du har tæt på dig.

En venlig tanke

Og så skal du sende en venlig tanke til alle dem, der sørger for, at dit hus allerede er blevet sikret: Låsesmedene i København. Politiet. Naboerne. Er du med? Ja, det var bare mit lille opråb om, at vi skal passe på. Og vi skal lære at vise hensyn. Det betyder ikke, at vi skal isolere os totalt fra andre mennesker.

Andre artikler