Menu Luk

Hvordan klæder jeg mig

Her er vi gode til at holde virusset i skak. Vi er så småt ved at komme igennem bølge nr. 2, og vi formår stadigvæk at holde bølge nr. 3 fra døren. Vi har dog også været inde i en meget lang og svær periode med strenge restriktioner, forbud og påbud. Der er blevet hentet en del millioner kroner ind til statskassen fra bøder, der er blevet delt ud til folk, der har holdt store fester med for mange deltagere, restauranter, der har holdt åbent, selvom de er blevet påbudt at holde lukket mv. Det betyder faktisk, at vores samfund så småt er ved at åbne sig igen. Økonomien er ved at forberede sig på at skulle skovle kul på dampmaskinen.

Detailhandlen åbnet

En af de glædelige begivenheder fra den sidste uge er, at detailhandelen er åbnet igen. Stadigvæk med restriktioner. Alt efter hvor mange km2 er forretning, er, så mange kunder må der opholde sig i den. Kunder og personale i forretningerne skal bære mundbind. Gør de ikke det, så vanker der bøder. Store bøder. Men fordi det er en periode med udsalg, så er der faktisk mange forretningsdrivende, som udtaler, at de har oplevet en omsætning, der ligger langt over deres forventning. Det er jo positivt.

Tøj til store herrer

Og skal jeg sige det selv, så har jeg faktisk nydt at bruge de 2 timer, jeg får til rådighed til at gå i butikker for at finde tøj i store størrelser til mænd. Jeg har nemlig taget en del kilo på, og jeg er i forvejen ikke spinkelt bygget! Jeg har brug for at købe nogle jeans og nye bluser. Så da jeg fandt ud af, at jeg kan komme ind til byens centrum og faktisk besøge den forretning, jeg kender sådan fysisk, benyttede jeg mig da af muligheden.

Fordi jeg tog ind til byens centrum en hverdag, oplevede jeg ikke, at der var problemer med store køer af mennesker uden for butikkerne. Men jeg så en reportage fra sidste lørdag formiddag. Journalisten, som stod foran en stor tøjforretning på hovedgaden, viste seerne, at reglerne om at holde 2 m afstand ikke blev overholdt. Politiet var på gaden og forsøgte, at nudge folk til at holde afstanden. Det virkede. Men i mange tilfælde blev det bemærket, at det især var unge gymnasieelever, der stod for tæt i køen.

Ikke kun de unge

Det undrede mig, at det hele tiden blev bemærket, at det var de unge. Lige indtil det gik op for mig, at reportagen blev lavet lørdag formiddag. Det er jo det eneste tidspunkt, hvor de unge mennesker har tid til at komme i forretningerne. De går jo stadig i skole med fjernundervisning. Så de kan ikke gå på tøjindkøb på hverdage. At de så ikke overholder reglerne, om afstand er deres fejl. De ved det godt. De gjorde da også, som politiet anviste, at de skulle.

Jeg forstår godt, at der var mindst 100 m lange køer. Det må være svært at være ung, spærret inde hele dagen foran en pc, og ikke kunne være sammen med venner og bekendte. I den alder er smart tøj jo meget vigtigt.

Senest opdateret 27/02/2021 af Ejnar

Andre artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *