Omkring 5.000 danske selskaber bliver hvert år sendt til tvangsopløsning i skifteretten. Ikke fordi de er gået fallit, men fordi et regnskab ikke blev indsendt til tiden. Og det er en vigtig skelnen, for tvangsopløsning og konkurs er to helt forskellige ting med to helt forskellige udgange.
Hvorfor ender så mange selskaber i skifteretten?
Tvangsopløsning er Erhvervsstyrelsens redskab til at rydde op. Overholder et kapitalselskab ikke de formelle krav i selskabsloven og årsregnskabsloven, kan styrelsen bede skifteretten om at opløse det. Selskabet er altså ikke nødvendigvis insolvent. Det har bare ikke gjort, hvad det skulle.
Fristen for at indberette årsrapporten er seks måneder efter regnskabsårets udløb. Overskrider du den, får ledelsen først et personligt afgiftspålæg på op til 3.000 kr. pr. medlem. Sidder du i en bestyrelse på tre, kan selskabet i praksis skulle udbetale op mod 20.000 kr. i bruttoløn for at dække afgiften efter skat til hver enkelt. Det er en dyr måde at glemme en deadline på.
De fire typiske årsager
Erhvervsstyrelsen sender sjældent nogen af sted uden varsel. Anledningen er som regel én af disse:
- Manglende indberetning af den godkendte årsrapport. Langt den hyppigste.
- Manglende lovlig ledelse, altså ingen registreret direktør.
- Manglende registrering af reelle ejere i CVR. Et punkt, som er blevet håndhævet markant hårdere, efter at ejerregistrering blev et centralt våben mod hvidvask.
- Manglende revisor, hvor revision er påkrævet.
Bemærk især punkt tre. Reelle ejere-registreringen bliver af myndighederne behandlet som en væsentlig overtrædelse, ikke som en formalitet. Er du i tvivl om, hvor grænsen går mellem en administrativ forsømmelse og noget, der kan udvikle sig til en sag hos anklagemyndigheden, er det den slags, en forsvarsadvokat med speciale i økonomisk kriminalitet kan sætte i perspektiv, længe før nogen ringer på døren.
Tidslinjen fra rykker til likvidator
Forløbet er forudsigeligt. Du får et brev i Digital Post med typisk fire ugers frist. Sker der intet, oversender Erhvervsstyrelsen sagen til skifteretten. Herefter indkalder retten som regel direktøren til et møde, hvor der skal afgives forklaring om selskabets aktiver, gæld og øvrige forhold.
Og så træffer skifteretten en beslutning, som mange ikke har set komme. Retten kan nemlig vælge tre veje: en formløs straksopløsning, hvis der hverken er aktiver eller kreditorer, udpegning af en likvidator, eller at selskabet går direkte i konkurs. Ryger du ad den sidste vej, udpeges der en kurator, og det er et markant anderledes forløb, både i tid og i konsekvens. Hos Bjerregaard Advokatfirma arbejder man dagligt i det spor, og det kan betale sig at forstå, hvad en konkursbehandling faktisk indebærer, før man møder op i skifteretten uden forberedelse.
Likvidator træder i stedet for ledelsen. Fra det øjeblik optræder vedkommende på selskabets vegne i enhver henseende. Du er ikke længere direktør for dit eget selskab. Du er en tidligere direktør med oplysningspligt.
Og netop oplysningspligten er værd at tage alvorligt. Har der været bevægelser på mellemregningen, aktiver ude af selskabet eller huller i bogføringen, kan et rutinemæssigt skifteretsmøde udvikle sig i en retning, ingen havde planlagt. Her giver det mening at have talt med en specialist som advokat Morten Bjerregaard om selskabets situation, inden mødet, ikke efter. Og skulle sagen bevæge sig ind i det strafferetlige spor, er det præcis den overgang, Topforsvars advokater i strafferet arbejder med til daglig.
Genoptagelse: tre måneder, og uret er allerede startet
Her ligger den mest udbredte misforståelse. Rigtig mange tror, at tremånedersfristen løber fra skifterettens beslutning. Det gør den ikke. Fristen regnes fra den dag, Erhvervsstyrelsen oversendte selskabet til skifteretten. Anmeldelsen om genoptagelse skal være modtaget hos styrelsen senest tre måneder efter oversendelsen, og der kan hverken dispenseres eller søges udsættelse.
Skifteretten kan endda gå i gang med sagen, før de tre måneder er gået. Venter du til måned to med at reagere, kan der allerede være udpeget en likvidator, og så skal vedkommende samtykke i genoptagelsen. Hastighed er altså ikke en anbefaling. Det er selve forskellen på at redde selskabet og miste det.
Betingelserne, der overrasker flest
Fire krav skal være opfyldt. Årsagen til oversendelsen skal berigtiges, generalforsamlingen skal træffe beslutning om genoptagelse, anmeldelsen skal ske inden for fristen, og selskabet må ikke have været sendt til tvangsopløsning inden for de seneste fem år.
Det sidste er den stille dræber. Har selskabet været en tur i skifteretten i 2023, kan du ikke genoptage det i 2026. Uanset hvor god forklaringen er. Man får med andre ord kun én chance pr. femårsperiode, og det er en oplysning, de færreste ejere har liggende fremme.
Revisorerklæringen, som lukker mange sager
Der skal indhentes en erklæring fra en godkendt revisor om, at kapitalgrundlaget er til stede, og at der ikke er ydet ulovlige kapitalejerlån. Netop kapitalejerlånet vælter en del genoptagelser. Har hovedanpartshaveren hen over årene trukket penge ud af selskabet uden om lønsedlen, står det sort på hvidt i bogholderiet, og revisor kan ikke skrive under på noget andet. Kapitalkravet for anpartsselskaber blev i øvrigt nedsat til 20.000 kr., hvilket gør det lettere at reetablere grundlaget end tidligere. Men det løser ikke et lån, der allerede er trukket.
Det, ingen fortæller dig: selskabet bliver visiteret
Her kommer den oplysning, der sjældent står i guiderne. Skattestyrelsen visiterer alle tvangsopløste selskaber. Alle. Og på den baggrund udtages de mest risikobetonede selskaber og hovedaktionærerne bag dem til kontrol.
I perioden 2016 til 2020 blev godt 51.000 selskaber sendt til tvangsopløsning, og kontrolindsatsen har ifølge Skattestyrelsen udløst opkrævninger for i gennemsnit 40 mio. kr. om året. Styrelsen beskriver også et mønster, hvor nogle tvangsopløste selskaber indberetter kunstigt høje beløb for at dække over manglende skat og moms. I de tilfælde nulstilles indberetningen, og det skyldige beløb opkræves.
En tvangsopløsning er derfor ikke en stille sortie. Det er en registrering, der placerer dig i en pulje, myndighederne systematisk gennemgår. Skattestyrelsen samarbejder her med kuratorer, revisorer, banker, Erhvervsstyrelsen, skifteretterne og udenlandske myndigheder om at finde skjulte værdier.
Hvornår bliver det til noget alvorligere?
De fleste sager ender som det, de er: en forsømmelse. Men i den anden ende af skalaen ligger de forløb, hvor tomme selskaber genbruges, hvor bogføringen er forsvundet, eller hvor aktiver er ført ud kort før lukningen. Der skifter sagen karakter fra selskabsret til strafferet, og dermed også fra rådgivning til forsvar. Grænsen er sjældent tydelig undervejs. Den bliver først tydelig bagefter.
Alternativet, der koster mindre end du tror
Vil du lukke et selskab, som ikke skal drive videre, findes der ordnede veje: frivillig likvidation eller betalingserklæring, hvor ejerne selv hæfter for eventuel gæld. Begge dele giver dig kontrollen over rækkefølgen og tidsplanen. Tvangsopløsning giver dig ingen af delene.
Det interessante er, at valget sjældent træffes bevidst. Det opstår, fordi ingen tog stilling. Et selskab, der bare får lov at ligge stille, lukker ikke af sig selv. Det bliver lukket for dig, af nogen der ikke kender din historie og ikke har til opgave at forstå den. Hvornår kiggede du sidst på, hvad der egentlig står registreret på dit CVR-nummer?