Hvordan passer vi på miljøet

Der er noget, jeg har tænkt på i de sidste par uger. Her op til jul. Det er vores forbrug. Især i julemåneden. Jeg har jo lagt mærke til, at vi ikke har smidt så meget emballage ud, som vi plejer. Især i december. Vi har ligesom skruet lidt ned for forbruget af madvarer. Ikke på den måde, at vi spiser mindre. Tværtimod. Vi er bare blevet bedre til at bruge de varer, vi har. Og det kan da kun være et godt tegn. Noget positivt må Coronakrisen da have ført med sig. Og hvis det kan ses på vores skraldespande, så er jeg sikker på, at det går i den rigtige retning.

Mængden af emballage

I hvert fald så har jeg lagt mærke til, at vi kun havde brug for at køre en sæk med emballage hen til genbrugsstationen. Vi plejer at skulle køre mindst tre sække afsted. Om det så har noget at gøre med, at vi har købt mindre gaver eller færre gaver, ved jeg ikke. Jeg er da bare glad for at vide, at vi ikke fylder så meget skrald ud i landskabet.

Bæredygtighed og emballage

Samtidigt har jeg også lagt mærke til, at der er mange af de der internetbutikker, som vi handler fra, som gør meget ud af at fortælle os, at de bruger bæredygtig og miljøvenlig emballage. Og det synes jeg, er meget – ja meget – positivt. Og når jeg nu tænker på det, så tror jeg faktisk, at en af grundene til, at vi ikke skal køre så mange sække med papiraffald væk, har noget at gøre med, at meget af den emballage, vi får vores varer i, kan vi genbruge.

Jeg ville ønske, at der var flere mennesker, der ville få øjnene op for det. At vi faktisk får så meget emballage, som vi bare smider ud. Det meste af det, også selv om der bliver gjort opmærksom på, at det er miljøvenlig emballage, bliver kylet ud. Og det er bare sådan, at det meste af det faktisk udmærket godt kan genbruges. Til andre ting. Fx kan du sagtens bruge æsken, som indeholder dine børns corn, flakes som baggrund til de hulehjerter, du gerne vil klippe ud. Den vil faktisk bidrage til, at julehjerterne bliver stærkere – så du ikke behøver at lave dem igen til næste år. Forstår du, hvad jeg mener?

Det er så simpelt

Det er såre simpelt. Vi skal tænke os om, inden vi bare smider ud. Vi skal lære at se på ting med andre øjne. Vi skal lære at finde nogle andre øjne, som vi kan bruge til at se på tingene med i forskellige perspektiver. Og det er ikke nemt. Nej. Men det er muligt. Det handler med andre ord om, at vi ikke bare skal sætte i bås. Eller pakke ned i kasser. Vi skal sørge for, at der er store huller i vores kasser eller båse, så nye ideer kan få lov til at komme ind. Det vil gøre os meget mere glade. Og vi vil helt sikkert få et mere positivt syn på en svær tid, hvis vi gør det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *