Jeg har brugt eftermiddagen på at sidde sammen med min datter og se fjernsyn. Der var en live-udsendelse fra en cirkusfestival i Monaco. Vi sad og så på klovne, akrobater og tryllekunstnere. Vi så også en dame med en masse flotte, hvide heste. Der var også en mand med nogle hunde, som var ret sjove. Det var ren underholdning. Jeg fortalte min datter, at hun ikke skulle være bange, når hun så de der trapezkunstnere flyve igennem luften. Jeg viste hende på vores kæmpe fladskærm, at der var et sikkerhedsnet under dem. Det ville redde dem, hvis de ikke fik fat i trapezen, når de laver de der saltomortaler og flotte spring.
Stor begejstring
Hun var meget begejstret for en af klovnene. Han var også sjov. Og faktisk ikke kun sjov. Også en meget dygtig akrobat. Han fik hele cirkusteltet til at grine højt. Efter udsendelsen satte jeg hende i gang med at læse sine lektier. Hun går i 2. klasse. Hun har nemt ved skolen, så det hænder ofte, at hun sidder i køkkenet og læser dem, imens jeg laver aftensmaden. Vi sludrer tit. Måske spørger hun mig om et eller andet med et regnestykke, hun har et problem med. Eller hvordan man staver til domptør. (Nyt ord, som jeg lærte hende, da vi så cirkus i fjerneren.) Hun fik arbejdet sig igennem lektielæsningen og fik pakket sin skoletaske. Da penalhus, dansk-, matematik- og historiebøgerne var lagt i tasken, kom hun tilbage ud i køkkenet.
En online hundeskole
Hun spurgte mig, om vi mon ikke kunne få en hund. Det er et samtaleemne, som jeg egentlig troede, at vi havde fået lukket al dialog om. Vi skal ikke have en hund. Hun har i lang tid ikke villet acceptere, at jeg afviser muligheden. Hendes argument denne gang overfor mig er, at hun gerne vil lære at træne hunde via en online hundeskole ligesom dem, vi så i cirkusset. Hun vil gerne arbejde med hunde i et cirkus.
Jeg lukker samtalen ved at fortælle hende, at en hund er meget krævende, og at det ikke er retfærdigt overfor hunden, at den skal være lukket inde i en lejlighed i så mange timer hver dag. Alle de timer, vi er væk – på arbejde og i skole, så skal hunden bare være her alene. Hun kan godt forstå argumentet. Men jeg kan alligevel se, at det ikke er helt godtaget.
Kammerat med hund
Hun fortæller mig, at en af hendes klassekammerater har en hund. Jeg ved godt, hvem hun taler om. Jeg ser ofte kammeratens far blive gået tur af hunden. Den trækker ham fra side til side. Vil slet ikke lystre ham. Den har muligvis slet ikke fået træning. Jeg forklarer hende endnu en gang, at hun endnu ikke er stor nok til at tage ansvaret for en hund alene, og jeg har slet ikke tid til at passe den for hende, når hun har travlt med alle sine andre aktiviteter. Hun kigger på mig. Jeg kan se, hun er skuffet, men forstår mig. Så siger hun til mig, at når hun bliver 18, så køber hun altså en hund. Hun vender sig og går ind på sit værelse.
