Menu Luk

Redningsvest eller svømmevest?

Redningsvest eller svømmevest?

Er du i tvivl om, om du skal vælge en redningsvest eller en svømmevest, når du skal ud at sejle? Der er en række faktorer, som gør sig gældende, når valget skal stå mellem de to typer veste.

I nedenstående artikel kommer vi ind på de faktorer, som du bør have in mente, inden du køber en redningsvest eller en svømmevest. Grunden til, at du er havnet på denne artikel, er sikkert fordi, at du tager sikkerheden til søs meget alvorligt: Og det er rigtig godt og fornuftigt!

Ifølge en analyse druknede 188 fritidssejlere mellem 2001 og 2015, og ud af disse personer blev hele 90% fundet UDEN redningsvest! Havde de blot haft en redningsvest på, havde de måske alle været i live i dag! Så alle, som stikker til søs, bør have in mente, at det er et farligt sted at befinde sig – men knap så farligt med en vest på!

Vælg en redningsvest i disse tilfælde

Som udgangspunkt bør alle vælge en redningsvest, hvis de ikke er umiddelbart tæt på kysten, og hvis ikke de er habile svømmere. Det vil med andre ord sige, at de fleste sejlere bør vælge en redningsvest.

Det smarte ved en redningsvest er ganske enkelt, at den kan holde dig oven vande. Falder du i vandet, vender den dig automatisk om på ryggen, og sørger for at holde dine luftveje frie af vandet.

Så skulle du risikere at besvime, vil du stadig kunne overleve, fordi du kan trække vejret uden at få vand i lungerne. Det er selvfølgelig et must, at du vælger en redningsvest med en vis opdrift, som måles i Newton. Jo flere Newton, jo mere opdrift og jo mere sikker.

Du kan vælge mellem to typer redningsveste:

  • Oppustelig redningsvest – fylder meget lidt og er derfor mere komfortabel. Fyldes først med luft, når den rammer vandet. Pris fra cirka 600 – 700 kr. og opefter.
  • Fastvest – har indbyggede skumblokke, som gør den større og lidt mindre komfortabel. Pris fra cirka 300 kr. og opefter

Det er en smagssag, om du bør vælge den ene eller den anden type vest. OBS: Du kan sågar købe redningsveste og svømmeveste til hunde også.

Svømmevesten

Svømmevesten er som sagt kun til sejlere, som er tæt på kysten, og som er dygtige svømmere. Svømmeveste bruges meget af kajakroere, som køber de såkaldte kajakveste. En svømmevest giver meget mere frihed til at bevæge sin krop, men den kan altså ikke holde din oven vande.

Svømmevest til børn er også super populære, fordi de giver børnene selvsikkerhed, og dermed lærer de hurtigere at svømme. Konfidence svømmevest til børn er en af de mest populære, når barnet skal i svømmehal eller i poolen. Læs meget mere på Redningsvest-nu.dk.

Senest opdateret 09/05/2021 af Morten

Andre artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *