Dengang da jeg var lille, var der et tv-program for børn: ”Jørgen Clevin – Fem i syv” hed programmet vistnok, som lærte os at tegne og klippe og klistre. Jeg kan huske, at jeg godt kunne lide at se de programmer. Der var nogle gode tips til, hvordan man kunne genbruge æggebakker eller sådan noget. Det var længe før, man kunne gå på YouTube og se hacks til, hvordan man genbruger plastikkrus eller -flasker. Hans kreativitet og brug af enkle midler har altid fascineret mig. Og det er et gén, som min søn har arvet!
Kreativ dreng
Han er en kreativ dreng, og han har lavet mange små kunstværker og brugsgenstande ud af plastik og papir, som ellers bare ville blive sendt til genbrugsstationen.
Fordi han godt kan lide at klippe og klistre, og fordi han ikke er vild med Xbox, så bliver han faktisk drillet temmelig meget i skolen. Klassekammeraterne ser ham som en særling. Vi ved, at han ikke er glad for at gå i skole på grund af drilleriet. Han er klog, og faktisk ret cool. Måske er det grunden til, at han bliver drillet. Men det er kommet så vidt, at han har bedt os om at komme på efterskole. Han vil gerne væk fra klassen. Han vil gerne have en chance sammen med andre elever, som også er kreative.
Efterskole med 9. klasse
Vi er enige med ham om, at han skal væk fra skolen. Det er for hårdt at se ham komme hjem derfra og være trist, og ikke have lyst til noget som helst.
Jeg har derfor talt med min mand om det, og vi har været på nettet for at tjekke, om vi kan finde en efterskole med 9. klasse niveau, som også har linjefag, hvor kreativiteten må komme til udtryk. Der er mange. Vi har fundet en drama efterskole, som ser ud til at være rigtig god for min dreng. Den har nemlig også linjefag i den kreative afdeling. Eleverne har mulighed for at arbejde med tegning og maling og forskellige andre materialer. Jeg kan godt lide tanken om, at det bliver en drama efterskole. Skolen, jeg læste om fortæller nemlig, at de værdsætter, at eleverne kommer hele vejen rundt.
Det handler ikke kun om skuespil og at stå på en scene. Det handler også om at konstruere kulisserne, male dem, male landskabet, og at skabe de rigtige rammer for teaterstykkerne, skolen sætter op. Jeg tænker, at det kunne være en rigtig god mulighed for min dreng at deltage i den slags aktiviteter. Ikke fordi han skal på scenen, men fordi han vil få mulighed for at udfolde sin kreative hjerne og bruge den i processen mod at sætte et teaterstykke op. Og samtidig så har han vist også mulighed for selv at prøve at stå på en scene som skuespiller.
Vi har talt med ham om det. Han er positivt indstillet overfor idéen, men lidt nervøs ved at skulle bo et fremmed sted et helt år. Heldigvis er der masser af gode guides til netop den slags – for eksempel her.
Vi har lovet ham, at hvis han ikke bryder sig om skolen efter nogle få uger, så må han komme hjem, og så finder vi en anden løsning. Han skal ikke drilles, og han skal ikke lide.
