Så er den gal igen. Søndag morgen. Du ville gerne blive liggende og snuse i sengen. Det er bare totalt umuligt. Den der hund gør som en gal. Du er irriteret, men står op. Er lidt misundelig på din hustru, som bare ikke kan høre den gøende hund. Hun sover trygt.
Du klør dig på brystet. Går i bad. Sætter kaffe over. Hunden gør stadigvæk. Stadigvæk som en gal. Du går ud i haven, for at få et overblik – og eventuelt kunne forstå, hvorfor naboens hund er ved at gø sine stemmebånd itu. Og ja, du får hurtigt overblik. Den gamle nabostrid til den anden side er brudt ud igen.
De råver lystigt løs
Dér står de to naboer og råber af hinanden. De skændes om, hvor de kan finde oplysning om højde på hegn i skel i deres område. Du griner ad dem. De er da ikke rigtigt kloge. Hvem gider at se på hegnsloven en skøn søndag morgen? Din nabos hund gør videre. Den logrer med halen. Deltager åbenbart i den ophedede debat imellem de to.
Du råber til dem: “God morgen – hvad med at hejse flaget i stedet for at stå der og skændes? Vi andre skal jo også være her!” Der bliver øjeblikkelig tavshed. Hunden gør ikke længere. Den løber hen imod dig for at hilse.
Familieadvokat – men med naboret kommer man langt
Nu er du godt nok ikke specialist i naboret, men du ved noget om det. Og det der skænderi imellem de to naboer er faktisk blevet en gene for hele nabolaget, måske endda en for hele gaden. Derfor tager du dig retten til at irettesætte dem med dit råb til dem. De ved, du er advokat og at du vil gribe ind, hvis deres debatter bliver for generende for andre. De ved ikke, at du er familieadvokat med speciale i samværssager og forældremyndighed. Det kommer ikke dem ved. Bare det at de ved, at du er advokat og kender til lovene, er tilstrækkeligt til, at de holder mund.
Det er ikke så underligt. Nabostridigheder kan udvikle sig til omfattende konflikter, og mange grundejere er usikre på deres rettigheder. En hegnsstrid kan ende som en dyr skelforretning eller et hegnsyn, hvor kommunen skal skue om løst ind og afgøre uenigheden. Og så kommer der omkostninger og ødelagte forhold.
Lovene skal altså respekteres
Du vender dig om. Hilser hunden farvel og går tilbage ind i køkkenet. Din hustru er vågnet. Har taget badekåben på. Hun drikker kaffe og har sat en kop frem til dig. Hun spørger dig om, hvorfor du blander dig i en nabostrid, som slet ikke har noget med dig at gøre.
Du forklarer hende, at der er grænser for, hvad man kan tillade sig i et fredeligt parcelhuskvarter. Sagen ville være en helt anden, hvis de stridende naboer kunne stå og skændes over et hegn ude på landet. Men sådan er det ikke i byerne. Her lever man tæt sammen, og grænserne for, hvad naboerne skal acceptere, er betydeligt snævrere. De skal tage hensyn til deres omgivelser – både når det gælder larm, hegn, beplantning og alt det, der påvirker andre.
“Vi har nogle klare regler for, hvordan og hvorledes med hegn i området. Og dem skal de altså respektere. Kan de ikke forstå det? Vi har en hegnsloven, der siger, at hegnet normalt skal være omkring 1,8 til 2 meter højt i boligbebyggelser – medmindre de to naboer bliver enige om noget helt tredje,” siger du. Du er temmelig irriteret. “Og så handler det ikke bare om hegnet. Hundeloven siger klart og tydeligt, at en hund ikke må forstyrre omgivelserne ved at gø vedvarende. Hvis det fortsætter, har hele nabolaget mulighed for at klage til politiet.”
Du går ind i badeværelset og finder din egen badekåbe. Tager den på og vender tilbage. Sætter dig til rette med den gode kaffe. Og så ringer det på døren! Du bander højt. Åbner døren. Det er naboens hustru, som står der med nybagte grovboller i favnen. Hun vil gerne sige undskyld for forstyrrelserne her søndag morgen. Hun understreger, at de skal få løst problemet med hunden – og helt sikkert også blive enige med naboerne om hegnssituationen.
Du nikker venligt og tager grovbollerne imod. Du ved, at hun betyder det alvorligt. I byer og parcelhuskvarterler handler det om at finde løsninger sammen, ikke at stå og skændes over regler. Og så er der jo også lidt karma i at være flink, når nogen erkendt sit ansvar.