Der er en række tilbud om forskellige foredrag, man kan følge. Det er kommunen, som udbyder dem via et samarbejde, de har med universitetet her i byen. Der er fx en række foredrag om filosofi og europæisk idéhistorie. Der er også tilbud om, at man kan komme til en række foredrag, som handler om kommunikation og formidling.
Det er spændende emner, som de tilbyder. Man skal betale lidt for at kunne høre dem, men det er en sum penge, som er meget beskeden. Det kunne da være spændende at høre om den europæiske idéhistorie. Hvordan er skiftet fra middelalderen til renæssancen egentlig sket? Det har jeg ikke tænkt på, men noget må være sket, siden man pludselig kommer ud af den sorte middelalder og ind i renæssancen. Var det ikke noget med, at man på det tidspunkt udviklede perspektivet i malerierne?
Andre mennesker synes måske, at det lyder ualmindeligt kedeligt. De vil hellere høre om Heideggers og Kants idéer og tanker. Andre igen vil bare høre på sjove foredrag. Så er det lidt ligegyldigt, hvad de handler om.
Mange gode foredrag
Kataloget med foredragstilbuddene, som jeg fik med posten, er meget varieret. Der er meget at vælge imellem. Man kan også komme til foredrag om astronomi og planeter.
Jeg tænker, at det garanteret er nogle tørre videnskabsmænd, som holder foredragene. Det kan måske være lidt kedeligt at høre om Mars og NASA’s forskning i flere timer over de næste måneder. Men måske alligevel ikke. Professorerne, som holder foredragene, må da have en del erfaring med at formidle deres viden. De har vel alle sammen undervist på et eller andet tidspunkt.
Når det kedelige bliver sjovt
Jeg fulgte en række foredrag sidste år. De handlede om billedkunst i det 17. århundrede. Det var faktisk nogle sjove foredrag, fordi det var ikke kun kunsthistorikere, der talte. Det var virkelig. Hvad du kan kalde sjove foredragsholdere som for eksempel Rune Green. De havde også fundet en sociolog, som gav en helt anden vinkel på emnet. Der var også nogle andre gode talere. Den kedeligste var faktisk hende der kunsthistorikeren. Hun brugte foredraget som en salgstale for en bog, hun havde skrevet. Jeg så bogen nede hos boghandleren et par dage efter hendes foredrag. Jeg fik et chok. Er det muligt at skrive en bog om en periode i kunstens historie – uden så meget som at inkludere bare én enkelt illustration? Jeg troede ikke mine øjne, men jo, det er åbenbart muligt. Jeg behøver vist ikke at sige, at jeg ikke købte bogen. Så hellere købe en krimi.
I år tænker jeg, at jeg melder mig til foredragsrækkerne, der handler om idéhistorie og om kommunikation. Det er emner, jeg synes, er spændende, og som jeg også gerne vil vide mere om. Den ene af foredragsholderne hørte jeg sidste år. Det er ham, der sociologen, som fik sat mange tanker i gang om, hvordan samfundet var skruet sammen i det 17. århundrede. Han var sjov og har sikkert mange guldkorn at give af, når han skal holde sit foredrag om skiftet fra det industrielle til det postindustrielle samfund. Der kommer også en taler fra en stor medicinalindustri. Hun skal tale om, hvordan man formidler svært tilgængeligt viden til almindelige mennesker. Spændende.
